Hun ville bestemt ikke lægge skjul på at denne hingst foran hende tiltrak hende. Dette var på en måde hun ikke havde mærket længe. Hun nød hans berøringer og hun elskede at blive kærtegnet lidt – dette var faktisk ikke sket i utrolig lang tid. Hun brummede mildt og nydende og lod ham faktisk nusse hende langt ned på krydset. Dog ramte noget hende egentlig, han duftede ikke på samme måde som en brunstig hingst… Han havde ikke den samme muskusduft og det fik hende kort til at brumme en smule undrende. Hun vælvede let i nakken før hun elegant og nærmest lydløst fik vendt sig om – så hun stod ansigt til ansigt med ham, dog utrolig tæt på.

”hvad er der sket med dig?”

Hun spørger undrende, og en smule blidt – der ligger en bekymring i hendes stemme og hvorfor ved hun egentlig ikke, hvorfor skulle hun bekymre sig for en af Helz´ sønner? Hvis han ikke kunne reproducere sig, ville dette så ikke være det bedste alternativ egentlig? Hun valgte nu at sætte i en skridt rundt om ham, mulen blev let lagt på hans bring og selv om hun gik ned langs siden på ham, lod hun stadig nærmest kærtegnende den sorte mulespids føres ned af hans krop. Han manglede noget .. men hvad?

Noget var galt, for pludselig brummede hun undrende, inden hun vendte sig om og atter stod ansigt til ansigt med ham. Han så forvirret på hende. Hvad nu? Hvorfor afbrød hun det pludselig? Hun virkede da ellers til at nyde det? Hendes blide stemme ramte hans ører i et nærmest bekymret tonefald. Hvad der var sket med ham? Hvad mente hun med det? Der var da sket en masse ting med den sorte hingst igennem hans liv, men hvad for noget af det tænkte hun på? Han så spørgende og en anelse utilfredst på hende.

,,Hvad mener du?"

Hun begyndte nu at skridte rundt om ham igen, og til hans store fornøjelse valgte hun at lade sin mule stryge hele vejen ned ad hans krop. Han lukkede øjnene i og forsøgte at nyde det, men der var et eller andet, der ikke var, som det skulle være... Det virkede ikke, som om hun gjorde dette af lyst og nydelse, men mere som om at hun undersøgte ham. En angstprovokerende tanke slog pludselig ned i ham. Da hun havde spurgt, hvad der var sket med ham, kunne hun da ikke have hentydet til...? Åh nej!

Hun førte mulen let ned af ham, hun vidste dog egentlig godt hvad det var som var galt, han havde ikke den sædvanlige duft som var med til at fyre op under hende. Hun lagde blidt hovedet på skrå og lod de røde øjne kort falde op mod ham da hun pludselig mærkede at han blev en smule utilfreds. Hun vælvede smukt i nakken og lod de røde øjne kort falde tilbage på ham. Mulen førtes dog lettere kærligt over hans baglår og ja ganske rigtig, han manglede noget, noget som hun faktisk kunne hele ham for. Hun vidste dette med sikkerhed, da hun før havde gjort det i hendes ferie væk fra dette land. Hun brummede mildt og nappede ham et smule kækt i bagparten.

¤ønsker de at være hingst igen? Jeg kan sagtens hele dig¤

Hendes stemme var hviskende og lokkende, hun vidste at hun havde ret. Hun valgte at holde den blide stemme lav, da en hingst som ham ikke altid ønskede at netop denne information skulle ud i hele verden. Hun ville faktisk inderligt godt hjælpe ham, hun havde indtil videre nydt deres lille møde, men derfra og så til at han ville lade hende gøre det var et kæmpe spring. Det var heller ikke sikkert at han ønskede at være hingst, der kunne jo være både fordele og ulemper ved både at have sådan et sæt, men også ikke at have det. Hun brummede blidt og viftede let med halen og lod hendes lokkende og feminine duft forlade kroppen. Hun var ellers klar til en hingst som ham – hun ville egentlig syntes at det var en smule interessant, men måske deres fædre ville have et problem med dette.

Han løftede hovedet med et sæt og udtrykte en lille, lettere ophidset brummen, da hun nappede ham i bagparten. Hendes ord lød da i hans ører og fik ham til at fnyse frustreret. Så hun havde altså opdaget hans lille hemmelighed? Han mærkede sin krop skælve under hendes berøringer og kæmpede med trangen til at stå imod. Det gjorde det bestemt ikke bedre, da hun nu begyndte at vifte lokkende med halen, så hendes sødlige duft af brunst spredte sig i luften omkring dem. Hans hoved dunkede, som om han var blevet slået, og hans hjerte hamrede så hårdt, at det næsten var på vej ud af brystet. Kunne det mon virkelig passe? Tilbød hun virkelig at gøre ham til hingst igen? Det var et tilbud, der var ualmindeligt svært at tage imod... Han skammede sig jo noget så forfærdeligt over at være en vallak og savnede sine kugler, så hvorfor tøvede han? Han sukkede let indvendigt. Han var godt klar over hvorfor... Det var fordi, at hun var Flakezés datter. Han var jo trods alt opdraget til at være imod den blå gud, og det lå derfor ikke naturligt til ham at stole på nogen, der havde med ham at gøre. Han rystede derfor blot afvisende på hovedet.

,,Jeg aner ikke, hvad du taler om..."

Med de ord begyndte han ligeledes at stryge sin mule kærtegnende ned langs hendes krop, indtil han kom ned til hendes bagparti. Han stoppede op og indsnusede den dejlige duft, mens han let begyndte at gnubbe hendes halerod. Han vidste, at han ikke kunne begynde at indgå aftaler med fjenden på den måde. For det første var det imod hans principper, og for det andet ville hans far slå ham ihjel, hvis han fandt ud af det. Men at hygge sig lidt med denne gudedatter... Det var der ingen, der ville finde ud af, så længe der ikke kom et føl ud af det. Han smilede lusket. Jah, for første gang nogensinde var det faktisk en fordel, at han ikke havde nogen kugler...

(Sorry at jeg lige ændrede trådens plot på den måde, men jeg har lavet en aftale med Lizzy om, at Jaymelia hjælper med at gøre ham til en hingst igen, mod at han bliver hendes allierede - så er nødt til at beholde ham nosseløs )